Omkostninger ved boligkøb

Den pris, der står i boligannoncen, er kun begyndelsen. Boligkøb omkostninger kan løbe op i et betydeligt beløb, og flere af dem skal betales, før du får nøglerne. Derfor bør du regne på hele handlen – ikke kun på udbetalingen og den månedlige ydelse.
Et realistisk budget giver dig bedre grundlag for at vælge bolig, forhandle pris og undgå, at økonomien bliver for stram lige efter overtagelsen. Nogle udgifter afhænger af boligens type, din finansiering og dine valg undervejs. Andre er faste eller næsten faste.
Omkostninger ved boligkøb før købsaftalen
Inden du skriver under, kan der opstå udgifter til blandt andet bank, realkreditinstitut og uvildig rådgivning. Det er også her, du har bedst mulighed for at undersøge, om boligen og handlen passer til din økonomi.
Udbetalingen er ikke den samlede opsparing
Ved køb af ejerbolig skal du som udgangspunkt selv kunne betale mindst 5 procent af købesummen. Køber du eksempelvis for 3 millioner kroner, svarer det til mindst 150.000 kroner. Resten finansieres typisk med realkreditlån og banklån.
De 5 procent er dog ikke en pulje, der skal dække alle øvrige udgifter. Tinglysning, etablering af lån, rådgivning og de første udgifter efter overtagelsen kommer som regel oveni. En større kontant opsparing kan mindske behovet for banklån, men det er sjældent klogt at bruge hele opsparingen på selve købesummen. Der bør også være luft til de kendte og uforudsete udgifter, der følger efter.
Finansiering koster mere end renter
Når banken og realkreditinstituttet opretter lån, vil der ofte være etableringsomkostninger. Det kan være gebyrer til bank og realkreditinstitut, kurtage, kursfradrag, afregning af obligationer og tinglysning af pant. Beløbet afhænger af lånetype, belåning og den konkrete prisstruktur hos långiverne.
To finansieringsforslag med samme rente er derfor ikke nødvendigvis lige dyre. Se både på den månedlige ydelse, de samlede etableringsomkostninger og vilkårene for at ændre eller indfri lånet senere. Et lån med lav ydelse her og nu kan have højere omkostninger ved oprettelse eller større risiko, hvis renten ændrer sig.
Få gerne finansieringen afklaret, før du byder. Et køberbevis er et godt udgangspunkt, men det er ikke det samme som en endelig godkendelse af den konkrete bolig. Bankens vurdering kan ændre sig, hvis boligtype, ejerforening, energiforbrug eller vedligeholdelsesbehov ser anderledes ud end forventet.
Køberrådgivning og juridisk gennemgang
Ejendomsmægleren hjælper med at gennemføre salget for sælger. Køber har derfor brug for at tage stilling til, hvem der gennemgår købsaftale, bilag, frister og forbehold fra købers side.
Prisen for køberrådgivning varierer efter opgavens omfang. En gennemgang af købsaftalen er noget andet end rådgivning, der også omfatter økonomi, dokumenter, forhandling og opfølgning frem til overtagelse. Det er en udgift, men den bør ses i forhold til den økonomiske beslutning, du står overfor. En uklar frist, et manglende forbehold eller oversete forhold i ejerforeningen kan få langt større konsekvenser end rådgivningshonoraret.
Hos Online Køberrådgivning er udgangspunktet, at rådgivningen tager afsæt i købers interesser og kan gennemføres digitalt, uanset hvor i landet boligen ligger.
Boligkøb omkostninger ved underskrift og overtagelse
Når købsaftalen er på plads, kommer flere af de udgifter, der er knyttet direkte til ejerskiftet. Her er beløbene ofte mere konkrete, men tidspunktet for betalingen kan variere.
Tinglysning af skøde og lån
Skødet skal tinglyses, så dit ejerskab registreres. Tinglysningsafgiften for et skøde består normalt af en fast afgift og en procentdel af købesummen. Satsen bør altid kontrolleres i forbindelse med handlen, fordi afgifter kan blive ændret.
Pant i bolig og lån skal som regel også tinglyses. Her afhænger afgiften af størrelsen på det beløb, der tinglyses. I nogle handler kan eksisterende pantebreve eller afgiftspantebreve genbruges helt eller delvist. Det kan reducere udgiften, men det kræver, at forholdene er gennemgået korrekt. Det er ikke noget, man bør antage automatisk på baggrund af salgsopstillingen.
Refusionsopgørelsen
Efter overtagelsen laver man en refusionsopgørelse. Den fordeler udgifter mellem køber og sælger omkring skæringsdagen. Det kan blandt andet være ejendomsskatter, fællesudgifter, forsikring, varme, vand eller grundejerforening.
Refusionsopgørelsen betyder ikke nødvendigvis, at du får en ekstra stor regning. Men den kan påvirke, hvor meget du skal have klar på kontoen, når handlen afsluttes. Har sælger eksempelvis betalt en udgift forud, skal du normalt betale din andel tilbage. Omvendt kan der være beløb, sælger skal godtgøre dig.
Forsikring, flytning og de første indkøb
En almindelig husforsikring skal typisk være på plads fra overtagelsesdagen, hvis du køber hus eller rækkehus. Ved lejlighed er selve bygningen normalt forsikret gennem ejerforeningen, men du har stadig brug for en indboforsikring og bør undersøge, hvad fællesforsikringen dækker.
Ejerskifteforsikring er relevant ved huskøb, når sælger har indhentet tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tilbud på forsikringen. Sælger betaler normalt halvdelen af præmien på det tilbud, der er fremlagt. Vælger du en anden eller mere dækkende løsning, kan din egen betaling blive højere. Forsikringen skal ikke vurderes på pris alene. Undersøg dækningsperiode, undtagelser og selvrisiko.
Flyttefirma, depositum til forsyning, maling, gardiner og nye hvidevarer lyder måske som mindre poster hver for sig. Samlet kan de presse budgettet i de første måneder. Særligt i ældre huse bør du regne med, at nogle behov viser sig hurtigt, selv om boligen ikke kræver en egentlig renovering.
Udgifter, der afhænger af boligtypen
Et hus, en ejerlejlighed og et rækkehus kan have samme købspris, men vidt forskellige løbende udgifter og risici.
Køber du hus, er du selv ansvarlig for tag, facade, kloak, varmeinstallation og den løbende vedligeholdelse. Energimærket kan give et første indtryk af energiforbruget, men fortæller ikke nødvendigvis, om der snart skal skiftes vinduer, etableres omfangsdræn eller repareres tag.
Ved køb af ejerlejlighed er ejerforeningens økonomi central. Fællesudgifterne er kun én del af billedet. Du bør også se på regnskab, budget, referater fra generalforsamlinger, vedligeholdelsesplan og eventuel fællesgæld. En lav fællesudgift kan være positiv, men den kan også skyldes, at nødvendig vedligeholdelse er udskudt. Kommer der senere et projekt med tag, faldstammer eller facade, kan det medføre højere fællesudgifter eller en ekstra opkrævning.
I rækkehuse kan der være både ejerforening, grundejerforening og særlige fællesanlæg. Her skal du forstå, hvad du betaler til, og om kommende arbejder allerede er besluttet. Dokumenterne er ofte mere værdifulde end en hurtig antagelse om, at alle udgifter fremgår af salgsopstillingen.
Sådan lægger du et realistisk købsbudget
Et godt købsbudget opdeler udgifterne i tre tidspunkter: det, du skal betale før eller ved underskrift, det, der skal betales ved overtagelsen, og det, boligen koster hver måned og hvert år. Det giver et mere retvisende billede end ét samlet overslag.
Start med købesummen og din egenbetaling. Læg derefter finansieringsomkostninger, tinglysning, rådgivning, forsikring, refusionsopgørelse og flytning oveni. Til sidst bør du afsætte en reserve. Hvor stor den skal være, afhænger af boligens stand og din øvrige økonomi. Et nyistandsat rækkehus kræver typisk en anden reserve end en villa fra 1960'erne med ældre installationer.
Det kan være fristende at bruge hele budgettet på at komme ind på markedet. Men en bolig, du lige akkurat kan købe, er ikke altid en bolig, du har råd til at eje med ro i maven. Giv derfor plads til vedligeholdelse, ændrede renter og almindelige hverdagsudgifter, før du beslutter dit bud.